Traumebehandling
Traumer er tilbagevendende oplevelser som igen og igen giver personen en oplevelse at, at han genoplever det skete igen og igen hver gang han eller hun rammes af en ”trigger”.
En trigger er en ting, følelse, adfærd som bliver en udløser af det tidligere skete.
Traumer opstår når en person udsættes eller oplever et voldsomt psykisk pres som personens indre system ikke for arkiveret i underbevidstheden på en konstruktiv måde. Derved ”sætter” oplevelsen/situationen sig fast i ”systemet” og kan udløses af specifikke situationer.
Disse ”forkerte” arkiverede oplevelser ligger derfor i ens underbevidsthed og kan ved genkendelige situationer (i underbevidstheden) genkaldes og psyken reagerer som tidligere. Disse oplevelser er meget ubehagelige for personen idet de kan tage hele kontrollen over kroppen og tankerne. Hvorfor personen kan komme til at lede efter forkerte årsager i deres opståen for at komme ud af følelserne.
Hvad trigger et traume?
Jeg oplevede det selv en gang i forbindelse med min egen skilsmisse. Og bare fordi en ukendt person kom til at gøre noget som han ikke kunne vide var en trigger i mig, mistede jeg fuldstændig kontrollen over min krop. Hele kroppen rystede og jeg kunne ikke styre eller standse det. Det eneste jeg vidste var, at han var årsagen og at jeg derfor måtte fjerne ham. Derfor fik han 5 min til at forsvinde var han ikke det ville jeg ”slagte” ham. Det var ham der bar skylden til min ukontrollerbare angst, lige der. Jeg kunne godt tænker;” det må/kan du ikke gøre, du kommer 12 år i fængsel for det”! Men jeg var ligeglad, han skulle bare fjernes så jeg igen kunne styre kroppen.
Heldigvis var han ude efter 3 min. og ved du hvad. Jeg havde gjort det. Selvom jeg kendte konsekvensen af handlingen.
Når et traumer sidder i kroppen og tager styringen over ens krop vil man bare have det til at stoppe igen, koste hvad det vil.
Lad mig hjælpe dig, jeg har værktøjerne til at du kan komme af med dem igen og sammen kan vi få de tidligere oplevelser lagt på den rette hylde i dit liv.
Sanne Fortæller.
Jeg er en pige på 19 år. Igennem hele mit liv har jeg haft en stor byrde, at bære på mine skuldre, da jeg som barn var vidne til et voldeligt angreb på min mor. Jeg har altid benægtet det og set det som en stor flovhed, da det var min far der var voldelig overfor min mor.
Jeg besluttede, at jeg ikke ville fortælle nogen om min biologiske far, da jeg anså min stedfar som min far. Dette har resulteret i uhelbredelig angst, mareridt og mørkerædsel. Til sidst blev det voldsomt, at jeg ikke kunne bære det mere.
Jeg snakkede herefter med Paul Erik Planitzer om min barndom og mine traumatiske oplevelser. Han lærte mig hvorledes jeg kunne gøre disse billeder af et monster mindre uhyggelige, og jeg har ikke haft mareridt siden.
Den dag i dag accepterer jeg min fortid som den er og er begyndt at acceptere min biologiske far. vi ses nu og jeg ved i dag, at han ikke gjorde det for at gøre mig ondt, men at han var alt for glad for min mor.
Sanne